Op til 6 års garanti - sådan virker det
Alle cykler købt hos PEDALATLETEN er dækket af købelovens 2 års reklamationsret. Følger du vores anbefalede serviceplan - et serviceeftersyn på vores værksted mindst én gang om året - forlænger vi dækningen med 4 år, så cyklens mekaniske dele er dækket i op til 6 år fra købsdatoen. Garantien følger cyklen, ikke ejeren: sælger du den, fortsætter den hos den nye ejer, så længe serviceplanen følges.
Det skal du gøre
- Køb cyklen hos PEDALATLETEN - online eller i butikken i København.
- Følg serviceplanen. Book et serviceeftersyn hos os mindst én gang om året - første gang senest 12 måneder efter købet og derefter med højst 12 måneder imellem. Eftersynet efter 2 måneder eller 500 km tæller ikke som årets service.
- Lad os udføre reparationer. Garantien forudsætter, at service og reparationer er udført af vores værksted eller efter aftale med os.
Det dækker garantien
- Fejl og mangler på de mekaniske dele, vi kan servicere - stel, gaffel, hjul, nav, gear, bremser, krank, pedaler, styr, sadelpind og lignende - som ikke skyldes slid, uheld eller forkert brug
- Reparation eller udskiftning af den fejlbehæftede del uden beregning for dig - inklusive arbejdsløn på vores værksted
Det dækker garantien ikke
- Elektroniske dele på elcykler - batteri, motor, ledningsnet, display, remote, sensorer og lader. De er dækket af producentens garanti og af de 2 års reklamationsret, og vi håndterer sagen for dig som certificeret værksted på Bosch, Shimano, Pinion, Fazua og Promovec
- Sliddele som dæk, slanger, kæde, rem, kassette, bremseklodser, kabler og håndtag
- Skader fra uheld, tyveri, forkert opbevaring, vand i elsystemet eller ændringer af cyklen
- Service, der er sprunget over, eller reparationer udført andre steder uden aftale
Ofte stillede spørgsmål om garantien
Hvad koster serviceplanen?
Du betaler for det årlige serviceeftersyn til normal pris, og forlængelsen af garantien følger med. Du finder servicepakkerne og booker tid via værkstedssiden.
Hvad sker der, hvis jeg springer et år over?
Så bortfalder den forlængede garanti, og cyklen er dækket af de almindelige 2 år fra købsdatoen. Kom forbi, hvis du er i tvivl om, hvornår cyklen sidst var til service - vi har historikken på den.
Gælder garantien, hvis jeg sælger cyklen?
Ja. Garantien følger cyklen, hvis serviceplanen er fulgt, og den nye ejer fortsætter den hos os. Giv den nye ejer kvitteringen og servicehistorikken med.
Hvad med batteri og motor på min elcykel?
De elektroniske dele er ikke omfattet af den forlængede garanti, men af producentens egen garanti og de 2 års reklamationsret. Vi er certificeret på Bosch, Shimano, Pinion, Fazua og Promovec, så en fejl på motor eller batteri anmelder og håndterer vi direkte med producenten for dig.
Gælder garantien på demomodeller og pre-owned cykler?
Demomodeller købt hos os er dækket på samme vilkår som nye cykler: 2 års reklamationsret og op til 6 års garanti med serviceplanen. Pre-owned cykler har 6 måneders garanti fra købsdatoen, og den kan ikke forlænges med serviceplanen.
